Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri Sønderborg

Få større viden og forståelse! INFORMATIONSAFTEN om samtalegruppe – forløb over 7 gange


Dato og tid

Torsdag d. 16. september 2021 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 16. september 2021 kl. 17:00

Sted

Frivillighedens Hus, Perlegade 50, 6400 Sønderborg Frivillighedens Hus
Perlegade 50
6400 Sønderborg

Få større viden og forståelse! INFORMATIONSAFTEN om samtalegruppe – forløb over 7 gange


Deltag den 16. september og find ud af om en samtalegruppe er noget for dig! Mulighed for at stille masser af spørgsmål og at møde andre deltagere.

Informationsaften om samtalegrupper

Vi fortæller om forløbet og dets opbygning.
Hvorledes hver enkelt aften vil forløbe og hvilke forventninger og forpligtelser, vi gensidigt måtte have til hinanden.

Samtalegrupperne vil finde sted i et fortroligt rum og vi laver en gensidig forventningsafstemning.

Hele forløbet vil blive evalueret og der vil ske en evaluering før, under og efter hvert møde og i forhold til det samlede forløb.

Facilitator ved samtalegruppen er coach, konfliktmægler,  NLP terapeut Sanne Vahlun, Sønderborg.

Deltag den 16. september og find ud af om en samtalegruppe er noget for dig! Mulighed for at stille masser af spørgsmål og at møde andre deltagere.

Emner der behandles ved samtalegruppe:

Alle aftner er kl. 19-21

Torsdag den 7.10: Fokus på sorg, krise, accept og erkendelse.

  • Vi vil se nærmere på, hvorledes vi typisk reagerer i særlige livssituationer og hvorledes vi oplever og håndterer at være pårørende.
  • Vi vil drøfte hvorledes man kan søge hjælp både i grupper, ved individuelle samtaler, ved at handle aktivt og andre muligheder.

Mandag den 1.11: Fokus på stresshåndtering.

  • At være pårørende kan være stressende og vi vil se nærmere på, hvorledes man kan håndtere og mindske stress via forskellige strategier, fx mindfulness og åndedrætsøvelser.
  • Vi vil se nærmere på, hvorledes vi skal skelne mellem, hvad vi har indflydelse på og hvad vi ikke kan ændre på. Hvilke strategier og handlemuligheder vi har, når særlige situationer opstår.
  • Lære at bruge tidslinjen, når vi bliver handlingslammet eller føler os magtesløse.

Mandag den 29.11: Fokus på de mange roller, man har som forældre, ægtefælle eller anden pårørende.

  • Vi er både støtteperson, kontaktperson, advokat, socialrådgiver, bisidder, skal undersøge muligheder samt forholde os til egne følelser og tanker.
  • Hvordan kan vi navigere i dette felt?
  • Vi vil sætte fokus på at finde rum til både pårørende-opgaven og det at skabe rum til sig selv.

Onsdag den 05.01.22: Fokus på kommunikation både internt og eksternt.

  • Hvordan støtter vi vores pårørende og hinanden via vores kommunikation. Vi vil se nærmere på, hvordan sproget og vores adfærd kan hjælpe os på en positiv måde.
  • Vi vil se nærmere på begreberne: anerkendelse, coachende og fremadrettet kommunikation.

Tirsdag den 01.02: Fokus på konflikthåndtering både i forhold til den pårørende, i parforholdet og i forhold til omverdenen.

  • Hvordan kan vi forebygge konflikter, håndtere dem i situationen og runde dem af efterfølgende?
  • Der vil blive præsenteret forskellige redskaber til de forskellige situationer.

Tirsdag den 01.03: Fokus på ressourcer i de forskellige netværk.

  • Det kan være det personlige netværk, familie, venner eller bekendte.
  • Det kan være hos den pårørende selv eller dennes netværk.
  • Hvilke andre typer ressourcer og trivselsmuligheder glemmer vi i hverdagen?

Onsdag den 30.03: Afsluttende aften, hvor vi sætter fokus på, hvad vi hver især har fået ud af forløbet.

  • Hvorledes kan vi fastholde de forskellige strategier og bruge de forskellige redskaber.
  • Hvordan fastholder og viderefører vi gruppen og netværket fremadrettet.
  • Afsluttende evaluering af forløbet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >