🎄 Julehygge for pårørende – med oplæg og trylleri

Bedre Psykiatri inviterer til julearrangement den 9. december, hvor vi kombinerer fællesspisning, et spændende oplæg og lidt trylleri for voksne.

Aftenen starter med en lækker middag fra Hestehave Madhus. Derefter holder Joan, som er frivillig i ACA, et kort oplæg, hvor hun giver os et indblik i sit arbejde i fællesskabet for voksne børn af alkoholikere og andre, der er vokset op i dysfunktionelle hjem. Omkring kl. 20.00 kommer Cirkus Pyt og viser lette trylletricks, som man selv kan prøve, og der bliver også tid til små julelege.

Det bliver en hyggelig og uformel aften, hvor du kan få et pusterum sammen med andre pårørende – og måske også sætte din barnlige side lidt i spil 😊

🍽️ Om maden

Julefrokosten fra Hestehave Madhus består af små retter inspireret af klassisk julemad, bl.a. forskellige salater, kyllingeleverpostej, kyllingefrikadeller, laks, medister og risalamande – med lækkert tilbehør og økologisk brød af lokale råvarer.

🗣️ Om oplægsholderen

Joan er frivillig i ACA – Voksne Børn af Alkoholikere. I ACA mødes deltagerne og hjælper og støtter hinanden ved at dele erfaringer, styrke og håb. Joan vil fortælle lidt om sin tid før ACA og hvad ACA har betydet for hende.

📌 Praktisk

Arrangementet er gratis for medlemmer og koster 150 kr. for ikke-medlemmer.


Tilmeldingsfrist: fredag d. 5. december kl. 12.00.

Vi håber på at se mange af jer til en aften fyldt med hygge og fællesskab.

De bedste hilsner

Bedre Psykiatri Sønderborg

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 9. december 2025 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 5. december 2025 kl. 12:00

Sted Frivillighedens Hus
Perlegade 50
6400 Sønderborg

Arrangør

Bedre Psykiatri Sønderborg
Tlf. +45 51226996
soenderborg@bedrepsykiatri.dk

Hop til start tilmelding