🎄 Julehygge for pårørende – med oplæg og trylleri
Bedre Psykiatri inviterer til julearrangement den 9. december, hvor vi kombinerer fællesspisning, et spændende oplæg og lidt trylleri for voksne.
Aftenen starter med en lækker middag fra Hestehave Madhus. Derefter holder Joan, som er frivillig i ACA, et kort oplæg, hvor hun giver os et indblik i sit arbejde i fællesskabet for voksne børn af alkoholikere og andre, der er vokset op i dysfunktionelle hjem. Omkring kl. 20.00 kommer Cirkus Pyt og viser lette trylletricks, som man selv kan prøve, og der bliver også tid til små julelege.
Det bliver en hyggelig og uformel aften, hvor du kan få et pusterum sammen med andre pårørende – og måske også sætte din barnlige side lidt i spil 😊
🍽️ Om maden
Julefrokosten fra Hestehave Madhus består af små retter inspireret af klassisk julemad, bl.a. forskellige salater, kyllingeleverpostej, kyllingefrikadeller, laks, medister og risalamande – med lækkert tilbehør og økologisk brød af lokale råvarer.
🗣️ Om oplægsholderen
Joan er frivillig i ACA – Voksne Børn af Alkoholikere. I ACA mødes deltagerne og hjælper og støtter hinanden ved at dele erfaringer, styrke og håb. Joan vil fortælle lidt om sin tid før ACA og hvad ACA har betydet for hende.
📌 Praktisk
Arrangementet er gratis for medlemmer og koster 150 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmeldingsfrist: fredag d. 5. december kl. 12.00.
Vi håber på at se mange af jer til en aften fyldt med hygge og fællesskab.
De bedste hilsner
Bedre Psykiatri Sønderborg
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 9. december 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 5. december 2025 kl. 12:00
Sted
Frivillighedens Hus
Perlegade 50
6400 Sønderborg
Arrangør
Bedre Psykiatri Sønderborg
Tlf. +45 51226996
soenderborg@bedrepsykiatri.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Sønderborg bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser